Vedtægter for

Motions og aktivitetsklubben ”FLEUR”

 

 

1                Navn, stiftelse og hjemsted

 

1.1           Klubbens navn er: ”Fleur”

 

1.2           Klubben  er stiftet 9. januar 1990

 

1.3           Klubbens hjemsted er Gladsaxe kommune.

 

1.4           Klubben er medlem af:

Danske Døves Landforbund (DDL),

Dansk Døve-idrætsforbund (DDI) og

Dansk Handicap-idrætsforbund (DHIF),

hvis love og bestemmelser klubben er forpligtet til at følge.

  

2                Formål

 

2.1           Klubbens formål er:

at tilbyde medlemmerne deltagelse i kulturelle aktiviteter og at give medlemmerne mulighed for deltagelse i motions- og konkurrenceidrætten blandt døve og hørehæmmede, med særlig vægt på tilbud til flerhandicappede døve. Formålet søges opnået dels via egne aktiviteter dels via aktiviteter arrangeret af andre.

  

3                Medlemskab

 

3.1           Som aktive medlemmer kan optages alle døve, hørehæmmede og hørende.

Medlemskabet registreres via DDL.

 

3.2           Aktive medlemmer kan efter særlig aftale mellem Fleur og Døveforeningen af 1866 tilbydes aktiviteter, specielt for flerhandicappede døve/hørehæmmede, i døveforeningen, Brohusgade 17.

 

3.3            Støttemedlemmer registreres direkte hos Fleur.

 

4                Kontingenter

 

4.1           Kontingenter fastsættes af generalforsamlingen.

 

4.2           Kontingenter for støttemedlemmer fastsættes af generalforsamlingen.

 

4.3           Indmeldelse skal ske skriftligt og godkendes af den samlede bestyrelse.

 

4.4           Udmeldelse skal meddeles skriftligt senest 1. januar eller 1. juli, således at man kan være medlem mindst i ½ år.

 

4.5           Ved kontingentrestance udover 3 måneder er medlemmet ikke startberettiget. Der skrives vedkommende et brev med opfordring til at betale det skyldige kontingent inden 1 måned. Er beløbet ikke betalt inden fristens udløb, slettes vedkommende som medlem

 

4.6           Et medlem, der er slettet for restance, kan atter optages som medlem mod at betale skyldigt kontingent. Bestyrelsen kan give henstand med betaling af kontingent.

  

5                Generalforsamling

 

5.1           Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i første kvartal og skal indkaldes med mindst 4 ugers varsel ved bekendtgørelse på Fleurs hjemmeside eller ved skriftlig meddelelse til hvert medlem. Kun generalforsamlingen kan ændre klubbens love og er højeste myndighed i klubbens anliggender.

 

5.2            Dagsordenen skal mindst indeholde flg. Punkter:

 

1.                Valg af dirigent

2.                Valg af referent

3.                Formanden aflægger beretning

4.                Kassereren fremlægger årsregnskabet

5.                Behandling af indkomne forslag

6.                Fremlæggelse af budget

7.                Valg af bestyrelse:

a)                formand

b)               4 medlemmer

c)                1 suppleant

8.                Valg af  1 revisorer og 1 revisorsuppleant.

9.                Eventuelt.

 

5.3            Klubbens aktive medlemmer har stemmeret til generalforsamlingen og er valgbare til bestyrelsen efter mindst ½ års medlemskab.

 

5.4            Forslag til generalforsamlingen skal gives skriftligt til bestyrelsen senest 14 dage før generalforsamlingen

 

5.5           Ved alle afstemninger på generalforsamlingen er simpel majoritet afgørende, undtagen ved lovændringer, der kræver mindst 2/3 af de tilstedeværende stemmer.

 

5.6            Afstemning foretages ved håndsoprækning eller, hvis et medlem forlanger det, skriftligt.

  

5.7            Står stemmerne lige ved valg af bestyrelsesmedlemmer, træffes afgørelsen ved lodtrækning.

 

5.8            Der skal føres protokol over generalforsamlingen og underskrives af dirigenten og referenten.

 

5.9           Ekstraordinær generalforsamling kan finde sted, når bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når mindst 1/3 af klubbens aktive medlemmer ønsker det med angivelse af emner, der ønskes behandlet.

 

5.10       Bestyrelsen skal derefter afholde ekstraordinær generalforsamling senest 14 dage efter modtagelsen

 

5.11       Enhver lovligt varslet generalforsamling er beslutningsdygtig uanset de mødtes antal. Ved stemmelighed om et forslag anses det for bortfaldet..

  

6                Bestyrelsen

 

6.1           Klubben ledes af en bestyrelse bestående af en formand og 4 medlemmer, der alle vælges på generalforsamlingen. (Bestyrelsen udpeger kasserer og sekretæren).

 

6.2           Der skal være flertal bestående af døve og hørehæmmede i bestyrelsen.

 

6.3           Foreningen tegnes af formanden.

 

6.4           Bestyrelsesmøder indkaldes af formanden eller på forlangende af  2 af de øvrige 4 bestyrelsesmedlemmer. Disse møder er beslutningsdygtige, når formanden og mindst 3 bestyrelsesmedlemmer er til stede.

 

6.5           Afgår formanden inden en valgperiodes udløb, vælges en ny på en ekstraordinær generalforsamling med funktionstid til førstkommende generalforsamling.

 

6.6           Afgår et bestyrelsesmedlem inden en valgperiodes udløb, indtræder suppleanten

 

6.7           Udebliver et medlem af bestyrelsen fra 3 på hinanden følgende møder betragtes vedkommende som udtrådt.

  

7                Regnskabsår og revision

 

7.1           Klubbens regnskabsår er kalenderåret.

 

7.2           Foreningens midler opbevares på bankkonti med indbetalingskort.

Den kontante kassebeholdning må højst udgøre 4.000.-.

 

7.3           Bestyrelsen og revision aftaler tidsplaner for regnskabsafslutningen

  

8                 Eksklusion

 

8.1            Personer ved upassende opførsel eller direkte skadelig holdning til klubbens interesser kan udelukkes for en tid ved at bestyrelsen med mindst 2/3 flertal straks suspenderer vedkommende. Spørgsmålet om eksklusion skal afgøres ved førstkommende generalforsamling, hvor vedkommende har ret til at tale sin sag.

  

9                 Opløsning

 

9.1            Ved opløsning af foreningen tilfalder klubbens midler Dansk Døve-idrætsforbund.

  

10            Gyldighed

 

10.1        Foranstående love er vedtaget på stiftende generalforsamling den 9. januar 1990. Ændringer dertil vedtaget på generalforsamlingen den 20. februar 1991, 26. februar 1992, 3. oktober 2001 og på generalforsamlingen 6. februar 2002 og på generalforsamlingen 25.februar 2004 og på ekstraordinær generalforsamling 25. oktober 2006.

Copyright ® 2008 Fleur

Webmaster Kim Serup Poulsen 

FLEUR